Langveysfra blifver hun iagttagen Øine, mange Graablick Medens Maanen tavst glider Pigen: "Eg merkje kalde Øyne Kva er eg vár - maa være snar Før Trolldomskraft med Makt meg tar" Øine holder hende endnu Seer fra nysgierrig Fjærnhed Norsk Nat iiser Naar Lyd lig hylende Varg sætter Torden ruller (Angsten blusser) Verden er Sneen - stille Alleene hun aander Hierteslag banker Blodet iisner i Aarene De Underjordiske: "Sorrigens Kilde hviler Paa de torneklædte Træer Hun er saa vacker een Dyd Hendes Drøm Solspell indvier" Paa disse hvide Kinder Paa denne smiilforladte Mund Taarerne i Elver strømmer Naar Verden er i Blund
